På Højt Plan

Plan kursus

I efterårsferien 2018 løb årets (synes vi selv) fedeste PLan Start af stablen, nemlig “På Højt Plan”.

“På Højt Plan” hører til Det Danske Spejderkorps’ patruljeleder- og assistentkurser, hvor spejdere i alderen 12-16 år får mulighed for at møde en masse nye spejdervenner og få erfaring med projektarbejde i alskens skøre former.

For 2018 var “På Højt Plan” et PLan Start-kursus, hvilket er for helt nyoprykkede tropsspejdere. Kurset skal introducere spejderne til det at lede en patrulje og give dem masser af blod på tanden, til at tage af sted på PLan igen!

I løbet af ugen, måtte spejderne hjælpe Dracula med at opdatere sit ældgamle hotel, så det kunne leve op til nymodens standarder. Ugen stod på masser af sjove aktiviteter og vi sendte spejderne hjem med smil på læberne og nye erfaringer i rygsækken!

Hvis du vil vide mere om fremtidige “På Højt Plan” kan du trykke på knappen nedenfor.

Læs mere