Under en langsommelig gudstjeneste præget af død og hungersnød, blev spejderne introduceret til 1800-tallets Irland. Som mange tusinde mennesker gjorde i sin tid, måtte spejderne emigrere til USA for at undslippe hungersnøden. Med falske pas i rygsækken ankom spejderne til New England, hvor de måtte gøre sig fortjent til at blive en del af samfundet. Dette inkluderede bl.a. en tur ned i en mine, for at udvinde tin til tinsoldater.
Spejderne fik dog nys om en masse guld skjult i et indianerreservat. Efter at have fremstillet egne kemiske brandbomber, kunne spejderne snige sig ind i reservatet efter guldet. Uheldigvis blev de fanget af indianerne, men her kom brandbomberne i brug og indianerne blev skræmt væk. Med lommerne tunge af guld, var spejderne nu mere end velkomne i den nye verden.
Løbet foregik i Ry-området.