De Kellerske Anstalter – 2018

Løbet kort beskrevet

I starten af 1900-tallet byggede Dr. Keller en samling anstalter for åndssvage rundt omkring i Danmark. Desværre var det præcis sådan en anstalt spejderne endte på, da de i begyndelsen af løbet gennemgik et lægetjek og fysiske tests, der fik diagnosticeret dem som åndssvage.

Spejdernes sygepasser sendte spejderne ud til bl.a. værkstedet og gården for at bidrage til samfundet efter bedste evne.  Men spejderne var jo slet ikke skøre, så de måtte have fat i deres journal for at slippe ud af anstalten. Journalen var blevet spredt ud til andre indsatte på anstalten, og spejderne blev udfordret, da de skulle lokke informationer ud af en vrøvlende åndssvag. For ikke at blive opdaget, måtte spejderne bage journalen ind i boller og smugle den ud til deres sygepasser, der i sidste ende hjalp dem med at slippe væk.

Dette år foregik løbet i Brejning mellem Vejle og Frederecia.