På Spejdernes Lejr 2017 tog Invictus afsted som gruppe, for at værne lidt om os selv og hinanden. Vi sætter det sociale højt.
Dog skabte vi alligevel 2 aktiviteter for ikke mindre end 10.000 friske spejdere. Posterne var delelementer til AdventureSpejdNight og Go’Nat-løbet. Vi lavede en post på hver.
Der var på AdventureSpejdNight tale om en post, hvor alle deltagere kom til et område med radioaktivt udslip. Her skulle de hjælpe Ralf Ioaktiv og Kim Ikalie, samt de andre forskere med at rense vand. Samtidig skulle de undgå at blive fanget af den del af lokalbefolkningen, der allerede var blevet smittet med radioaktiviteten.
På Go’Nat-løbet bestod Invictus’ bidrag af en smagsprøve på noget af det, man kan forvente på Invictusløbet. Det blev bygget op som en forhindringsbane med 6 led, der endte ud i en rutsjebanetur.
Vi har fået en masse positivt feedback for begge aktiviteter siden og siger mange tak!